Jysk Mesterskab 2017


Viborg Gymnastik-Forening sikrede sig i weekenden 19 Jydske mestre og samlet 42 i både mandlig- og kvindeligidrætsgymnastik ved de Jydske trin mesterskaber.

MIG
Weekenden bød på god gymnastik på gymnastikcenteret på Sct. Laurentivej, da VGF afholdt regionale trinmesterskaber i mandlig idrætsgymnastik  for ungdom. De 6 drenge skulle i de klassiske 6 OL discipliner samt en specialøvelse. Drengens skulle hjemme forsøge, at genvinde de mange guldmedaljer fra de foregående år, en præstation der til fulde blev opfyldt med en imponerende dag, hvor drengene hele dagen ydede deres bedste. Det blev til intet mindre end 29 medaljer hvoraf 13 var Jydske mestre.
 
August Spaanheden stillede op i trin 1, klarede sig flot med en samlet 3. plads og en guldmedalje i spring over hest. I det lidt sværere trin 2 stillende VGF med 3 gymnaster og her klarede Christoffer Vels sig bedst med en samlet 2. plads. Christoffer vandt desuden guld i spring over hest, ringe, bensving og barre. Lasse Vestergaard Jensen og Magnus Lauth Greve blev henholdsvis nr 4 og 7 i trin 2 . Lasse vandt gulv på gulv og bronze over hest og i barren mens det lykkedes for Magnus at vinde sølv på gulv og i spring over hest.
 
I det  meget vanskelige trin 6 stillede VGF med deres elitegymnaster August Burvil (10 år) og Nicholas Helmert ( 12 år).  Begge drenge leverede flotte resultater. August Burvil blev en flot samlet vinder og vandt guld i bensving, ringe, spring over hest, gulvøvelse og specialøvelse. Nicholas Helmert endte på en flot samlet 3. plads i trin 6 med gulv i ringe og sølv i gulvøvelse og spring over hest.
 
En vellykket arrangement for de i alt ca 50 gymnaster fra hele Jylland som havde fundet vej til Viborg. Gymnasterne starter nu så småt med forberedelserne til DM senere på foråret.

KIG
Pigerne var en tur i Skive for at kæmpe om metal ved trin 4-6 konkurrencen, i de fire OL gymnastik discipliner. Pigerne kom i den grad godt gennem dagen, med den ene jublende pige efter den anden. Flere piger lavede momenter de ikke før havde mestret, bestod deres trin. I trin 4 kunne Malou Frederiksen flot sikre VGF et samlet Jydske mesterskab og intet mindre end 3 individuelle guld og 1 bronzemedaljer hun kunne stolt inkassere imponerende topkarakter 10,0 på spring over hest en præstation der er yderst sjælden. I trin 5 kunne Andrea Lund Madsen flot lade sig hylde som samlet sølvvinder og med en bronzemedalje på hest. Mathilde Maagaard sikrede VGF en flot bronze i spring over hest og Juliane Kirkegaard Brix kunne hyldes som Jydsk mester på bom. I dagens sværeste trin 6 kunne Marie Molsen Holst flot modtage samlet bronze med tre flotte disciplin medaljer guld på hest sølv, på gulv og bronze på bom.

Det blev til intet mindre end 6 Jydskemesterskaber og imponerende 13 medaljer i kvindelig idrætsgymnastik.




Kvindelig Idrætsgymnastik JM trin 4-6
Trin 4:
Malou Frederiksen
Samlet guld. guld: hest, bom, gulv. bronze: barre.
Camilla Stockholm Jensen
Samlet nr. 5.
Isabella Stefanska
Samlet nr. 9.
Cecilie Berg Vels
Samlet nr. 11

Trin 5:
Andrea Lund Madsen
Samlet sølv. bronze: hest
Clara Nørskov Jensen
Samlet nr. 9.
Mathilde Maagaard
Samlet nr. 10. bronze: hest
Juliane Kirkegaard Brix
Samlet: nr. 13 guld: bom

Trin 6:
Marie Molsen Holst
Samlet bronze.  guld: hest. sølv: gulv. bronze: bom.
Johanne K. Pedersen
Samlet nr. 10.




Mandlig Idrætsgymnastik trinmesterskab
Trin 1:
August Spaanheden
samlet Bronze, guld: hest. sølv: gulv, reck, specialøvelse. Bronze: ringe.

Trin 2:
Christopher Vels Jensen
Samlet sølv. guld: bensving, ringe, hest, barre. sølv: Reck. Bronze: specialøvelse
Lasse Jensen
Samlet nr 4. Guld: gulv bronze: hest, barre
Magnus Greve
Samlet nr 6 sølv: gulv, hest

Trin 6:
August Burvil:
Samlet guld. guld: gulv, bensving, ringe, hest, special øvelse bronze: reck
Nicholas Helmert:
Samlet bronze. guld: ringe sølv: gulv, hest.
 

Domainbox ApS