Nye corona-restriktioner og træning hos VGF


Kære gymnaster i VGF



Fredag 23. oktober 2020 annoncerede statsministeren nye restriktioner, som rammer foreningslivet hårdt. Forsamlingsforbuddet sænkes blandt andet til 10 personer fra mandag den 26. oktober og fire uger frem.



Et stort lyspunkt er dog, at børn og unge fritages for det sænkede forsamlingsforbud. For børn og unge under 21 år fastholdes forsamlingsforbuddet på 50 personer inkl. trænere, som er ældre end 21.
Det vil sige at alle vores børnehold hvor der ikke er forældre tilstede og unge hold træner som normalt.



Derudover er der indført krav om mundbind i alle over 12 år på offentlige tilgængelige steder indendørs. Det gælder også idrætsfaciliteter - dog ikke under selve idrætsaktiviteten. Kravet om mundbind gælder fra den 26. oktober. Husk også afspritning.

Følgende børnehold er berørt at restriktionerne:
Hold 101 Familiegymnastik, onsdag kl. 16.00 – 17.00 lukkes ned i de kommende 4 uger, da det har ikke været muligt at finde alternativ træning.
Hold 102 Børnegymnastik 3-5 år, onsdag kl. 17.00 – 18.00 gennemføres. Forældre skal vente i stuen, men max antal personer som anført på døren skal overholdes samt afstand. Kun 1 forældre pr gymnast og ingen søskende.
Hold 109 Lørdagstilbud, lørdag kl. 9.00 – 11.00 lukkes ned i de kommende 4 uger.

Lidt træning er bedre end ingen træning
For ikke at lukke voksenholdene helt ned i de kommende 4 uger, har bestyrelsen i samråd med trænerne på voksenholdene, lavet følgende plan:

Hold 300 Rytmedamer, onsdag kl. 19.00 – 21.00 deles i 3 grupper. Første hold starter kl.18.15 –Tinna skriver til holdet med navne på hvem der kan komme hvornår.
 
Hold 301 Spring begynderhold mix, onsdag kl.19.30 – 21.00 ingen ændring, der er under 10 deltagere.
 
Hold 302 Bevægelse styrke og smidighed, onsdag kl. 17.15 deles i 2 grupper. Første gruppe starter kl. 17.15. Anden gruppe kl. 18.30. Ditte skriver til holdet, med navne på hvem der kan komme hvornår.
Hold 303 Herremotion, mandag kl. 19.30 – 20.30 deles i 2 grupper som træner skiftevis ½ time i motionscentret og ½ time i gymnastiksalen.   
 
Hold 304 Herremotion, torsdag kl. 19.30 – 20.30 træner som normalt i motionscentret.
 
Hold 305 Kom ud af røret, damemotion, mandag kl. 18.15 – 19.30 aflyses som udgangspunkt i 4 uger. Hvis der kommer ændringer, eller der kan findes et acceptabelt alternativ skriver Lotte direkte til deltagerne.
 
Hold 306 Seniormotion for kvinder og mænd, onsdag kl. 9.30 -11.00 deles i 2 hold som træner skiftevis hver anden uge. Hvert hold opdeles i 2 x10 personer med hver deres træner og træner i hver deres hal. Anja skriver til deltagerne.
 
Hold 307 Seniormotion for kvinder og mænd, torsdag kl. 9.30 -11.00 deles i 2 hold som træner skiftevis hver anden uge. Anja skriver til deltagerne.
 
Hold 308 Seniormotion for kvinder og mænd, mandag kl. 9.30 – 11.30 deles i 2 hold som træner skiftevis hver anden uge. Hvert hold opdeles i 2 x10 personer med hver deres træner og træner i hver deres hal. Anja skriver til deltagerne.

Hold 310 Zumba for de morgenfriske, onsdag kl. 9.30 – 10.30 deles i 2 og træner og en gruppe træner som normalt onsdag kl. 9.30 – 10.30 og anden gruppe træner fredag 9.30 – 10.30 – Jytte skriver til holdet med navne på hvem der kan komme hvornår.
 
Hold 312 Pilates, torsdag kl. 18.30 -19.30 deles i 2 hold og træner hver anden uge. Anja skriver til deltagerne.
 
Hold 313 Yoga, tirsdag kl. 9.00 – 10.30 deles i 2 hold. Åse skriver ud til deltagerne.

Hold 314 Fysisk træning og forebyggelse, torsdag kl. 16.30 -17.45 deles i 2 hold. Anders skriver til deltagerne.

Hold 315 Motionscentret er åbnet og man skal være opmærksom på at der kun må være 10 ad gangen. Husk grundig afspritning.
 
Hold 203 Ynglinge Mix, mandag kl. 19.30 – 21.30 træner som normalt indtil videre.

Social aktivitet i centret før og efter træning kan ikke længere gennemføres.

Læs eventuelt mere om retningslinjerne fra GymDanmark via linkene her:
https://gymdanmark.dk/covid-19-retningslinjer/
... og ...
https://gymdanmark.dk/2020/10/23/fortsat-tilladt-at-samle-50-gymnaster-paa-boerne-og-ungdomshold/

Vi glæder os til at se vores gymnaster igen, og ønsker alle en god og sund træning.

Har I spørgsmål, er I selvfølgelig meget velkomne til at kontakte jeres trænere eller formand Preben Jensen (tlf. 40171819) eller centerleder Anja A Larsen (tlf. 20739798).

Med corona-venlige hilsner

Bestyrelsen i VGF
 

Domainbox ApS

Websiden anvender cookies til at huske dine indstillinger og valg samt til brug for statistik. Klikker du videre, accepterer du vores brug af cookies. Se mere >>