Spørgsmål/svar

Hvordan foregår tilmelding?

Al tilmelding og betaling af kontingent foregår via foreningens hjemmeside. Find "HOLDOVERSIGT" og find det hold du ønsker at tilmelde dig. Klik "Tilmeld" og følg anvisningen for "nyt medlem". Når betalingen er modtaget, er du tilmeldt holdet.
Tilmeldingen skal foretages senest efter 3. træning.
 Kontingent betales i 2 rater, første ved tilmelding og anden rate (for perioden 1/1 - 30/4) opkræves via mail medio januar.
 Bemærk venligst, at indmeldelse sker for hele sæsonen fra september til maj. Ønsker man at stoppe på sit hold i forbindelse med juleferien, undlader man blot at betale 2. rate i januar, og informerer træneren om at man stopper.

Ønsker man at deltage på flere hold, kan man få rabat!
Der gives kr. 100,- i rabat på hold nr. 2 og 3. 
Man tilmelder sig hold nr. 2 (og 3) på almindeligvis (som beskrevet ovenfor) og betaler fuld pris. Herefter sender man en mail til  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  hvori man oplyser navn, fødselsdato, hvilket hold der er hold nr. 2 (og 3) og kontonummer. Herefter vil kr. 100,- pr. hold blive tilbagebetalt.
 
Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker at stoppe inden sæsonen slutter?
Ønsker et medlem alligevel ikke at deltage på et hold, skal dette meddeles den ansvarlige træner samt til  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Der tilbagebetales kun kontingent, hvis udmeldelse sker senest den 30. september/30. januar.


Hvorfor er der begrænset deltagerantal på nogle hold?
Vi lægger vægt på kvalitet frem for kvantitet. Derfor er det et helt bevidst valg, at der på nogle hold er begrænset deltagerantal. Det betyder, at vi med god samvittighed kan stå inde for, at kvaliteten er i top på alle hold.


Hvornår slutter sæsonen?

Sæsonen slutter ved udgangen af april måned, og vores årlige forårsopvisning afholdes som regel sidste lørdag i april på Gymnastik- & Idrætshøjskolen i Viborg (GIV).
 

Domainbox ApS

Websiden anvender cookies til at huske dine indstillinger og valg samt til brug for statistik. Klikker du videre, accepterer du vores brug af cookies. Se mere >>