
Skive- og Viborg Gymnastik-Forening har startet et
samarbejde, da begge foreninger mangler konkurrencer til vores piger, som er
”på vej”.
Vi har i løbet af efteråret arbejdet sammen om et regelsæt,
som ligger meget tæt om ad ”Code of point”, som er idrætsgymnastikkens
internationale bedømmelses-system. Det har været vigtigt for os, at pigerne
bedømmes så tæt på det rigtige system som muligt, men det har også været
vigtigt for os at tilpasse det, sådan at pigerne har mulighed for at score
nogle point.
Det har været et rigtigt fint samarbejde, og jeg tror, at
både gymnaster, forældre og trænere har haft fornøjelse af det.
Det er også en stor mulighed for gymnasterne at prøve at
deltage i konkurrencer, - pigerne fra Viborg har kun lavet konkurrencegymnastik siden august 2010.
Konkurrencen hedder ”Talent-Cup 2010” og er en
holdkonkurrence, og kun gymnaster fra Skive og Viborg kan deltage. Der afholdes
3 konkurrencer – den 28. februar – den 11. april – og den 30. maj 2010 og point’ene
lægges sammen og den samlede vinder kåres den 30. maj – vinderen af ”Talent-Cup
2010”.
Den 28. februar blev den 1. konkurrence afholdt. Skive
stiller med 1 hold med 6 piger og Viborg stiller med 2 hold med 5 piger på
hvert hold. Et hold må bestå af max 6 piger. 5 piger kan stille op i hvert
redskab og de 4 bedste øvelser tæller.
Skives hold består af Sofie Søgaard, Victoria Christensen,
Nanna Boserup, Signe Bistrup, Asta Burlund og Stefanie Lyng Larsen.
Viborg piger som er fordelt på 2 hold er - Sophia
Kallestrup, Dyve Brink, Julie Futtrup, Louise Ammitzbøl, Alberte Brandstrup, Julia Jacobsen,
Marie Nordendahl, Maria Dyhrholm, Frida Buhl og Sara Alexis.
I ”Talent-Cup 2010” ´s 1. konkurrence blev Skive nr.1, Hold Smiley nr. 2 og Hold
Star nr. 3.
I konkurrencen den 11. april viste VGF-pigerne stor
fremgang, Skive-pigerne vandt igen, Hold Smiley nr. 2 og Hold Star nr. 3. Der
blev vist meget fint gymnastik.
Alle 3 konkurrencer afholdes i VGF-Centret.
På billederne er det øverst fra venstre Sara, Julia, Louise
og Sophia – næste række fra venstre – Frida, Marie, Alberte, Dyveke og Julie –
forrest er det Maria.
Den sidste konkurrence i Talent-Cup 2010 afholdes i
VGF-Centret den 30. maj 2010 klokken 14.45.