Far-klubben

11-10-2022

I Far-klubben kan du komme med dit barn og lege og være sammen med andre fædre. Tilbuddet er helt uforpligtende og åbent for alle fædre med børn i alderen ca. 8 – 12 mdr.

 



Der er lagt op til at kunne lege og tumle på gulvet sammen med dit barn. I kan udveksle idéer til leg og bevægelse og drøfte dagligdagens oplevelser og udfordringer. Holdet bag Far-klubben har i første omgang planlagt 10 mødegange med opstart fra tirsdag den 25. oktober. Vi mødes hver tirsdag* i VGF kl. 9.30-11.00. Fælles for alle gange er en fælles opstart, hvor en fast tovholder byder jer velkommen. En sundhedsplejerske vil kommeforbi hver gang, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
 

Pris
Det koster 50 kr. at deltage pr. gang (man betaler med MobilePay, når man ankommer). Der er kaffe og te til fri afbenyttelse, og mulighed for at nyde jeres medbragte mad.
 

Lokation
VGF (Viborg Gymnastik Forening, Sankt Laurentii Vej 22A) åbner dørene til deres nye hal – hvor der er gode mulighed for aktivitet. Med bløde skumgulve, god plads omkring og masser af fede redskaber giver det mulighed for en dejlig formiddag sammen.
 

Kontakt
Ved spørgsmål kan du kontakte sundhedsplejerske Lisbeth Kjeldgaard på telefon 87 87 77 52 eller på mail lkj@viborg.dk
 

* Mødegang 
25/10, 1/11, 8/11, 15/11, 22/11, 29/11, 6/12, 10/1, 17/1, 24/1