"Kom ud af røret" er et gymnastikhold for voksne kvinder i alle aldre og det kræver ingen specielle forudsætninger for at kunne deltage.
Under træningen kommer vi hele kroppen igennem - og særligt vil vi have fokus på muskeltræning, balancetræning og bevægelighedstræning. Træningen slutter altid af med en grundig udstrækning.
Der er mulighed for hold sauna efter træningen - tilmelding nødvendig.