Vi er en flok voksne damer og herrer (25-50 år) med masser af humor og selvironi, der har fået lyst til at prøve kræfter med springgymnastikkens verden - vi er alle begyndere, og der stilles derfor ingen gymnastiske krav for deltagelse på holdet.
Vi bruger den første ½ time på opvarmning, styrke, smidighed, kondition og rytmiske øvelser, hvorefter vi træner spring eller forudsætninger for spring - herunder håndstand, ruller, kropsspænding og balance. Træningen hjælper os til at forstå gymnastikken og udgør en sjov og underholdende form for motion.
Vi prøver også krafter med gymnastik disciplinen idrætsgymnastik, hvor vi træner i barre, ringe, spring over hest mm.
Har du også lyst til at udfordre dig selv, og få et godt grin, så skynd dig at melde dig til her.
Holdet træner onsdag aften, og for de der gerne vil træne to gange i ugen kan man også komme mandag aften.
Ved tilmelding vælges om man ønsker at træne 1 eller 2 gange i ugen. 2. træning i ugen betales for hele sæsonen.